Dobbelt op for U12 drenge
I den seneste uges tid har begge U12 drenge hold været i ilden mod henholdsvis Gedsted, Aars og Farsø. Disse kampe udløste endnu engang, lutter flotte sejre og flere point til regnskaberne.
Det betyder, her med blot få runder tilbage, at begge hold forsat er ubesejret i A og B rækken, og at begge hold allerede nu er puljevindere. Det er ikke så ringe endda, eller PISSEFLOT som man vil sige på Sjælland. De sidste par kampe kan nu bruges til at prøve lidt forskellige ting af, og så ellers bare gøre klar til Kreds Cup finalerne der for A holdets vedkommende spilles lørdag den 24.3.
Hvor og hvornår vides endnu ikke. Vi håber på massiv opbakning som vi plejer.
”Forza” FIF Håndbold og blå Smølfer fra U/12 drenge