Corona retningslinjer - Besøgende hold
Til besøgende hold i Idrætscenter Jammerbugt.
Vi har alle et ansvar for at overholde de anbefalinger, der er nationalt gældende. Husk at blive hjemme, hvis I oplever symptomer. Vi håber, at vi stadig kan få en masse gode oplevelser sammen i Idrætscenter Jammerbugt, selvom vi er underlagt diverse restriktioner.
Vi er ligesom alle andre forpligtet på at overholde de gældende retningslinjer i det omfang de passer til vores rammer. Alternativt er vi nødsaget til at lukke ned for flere parametre.
Vi opfordrer alle til at downloade smittestop-app’en.
Der skal sprittes hænder ved ankomst. I vil få anvist, hvor I kan klæde om, hvis det ønskes.
Desuden orienteres I om mulighed for opvarmning den pågældende dag.
Omklædning:
Vi kan tilbyde omklædnings- og badefaciliteter i begrænset omfang. Vi opfordrer alle til at
komme omklædt hjemmefra. Hvis man benytter omklædningsrummene, SKAL man spritte
bænke, knagerækker og håndtag af efter brug. Der er sprit og klude i omklædningsrummene.
Vi har omklædningsrum af forskellige størrelser til rådighed - alt efter, hvor mange andre
aktiviteter, der er i centeret samtidig.
I omklædningsrummene må der være mellem 2 og 8 ps. til primært stående omklædning, og mellem 5 og 16 til primært siddende omklædning/samtale. Husk en meters afstand i badet.
Opvarmning:
Der kan være tale om begrænset mulighed for opvarmning. Det kommer an på, hvor mange andre aktiviteter, der er i centeret samtidig.
Vi har flg. muligheder for opvarmning: Han Herred Hallen, mellemgang ved svømmehal og gymnastiksal. Vi efterstræber, at opvarmningsmulighederne deles mellem hjemme- og udehold.
Kampafvikling:
Hvis man spiller første kamp, kan der varmes op på i hallen. Ellers må man først gå ind i hallen, når de to andre hold er ude, og der er sprittet af. Der må gerne skiftes side i halvlegen - uden at spritte af. Hallen må dog ikke forlades. Efter slutfløjt skal hallen forlades med det samme, så tidtager kan spritte bænke, målstolper
og tidtagerbord. Derefter er der så adgang for de næste hold.
Cafeteria:
Vores cafeteria er som udgangspunkt åbent. I skal rette jer efter de retningslinjer, der gælder
der.