|
Hej
FIF Håndbold ser med glæde og begejstring tilbage på året 2012.
Vi har oplevet en stor fremgang på alle de tiltag vi har igangsat, og der arbejdes godt og seriøst med hele tiden at udvikle FIF Håndbold.
Vi oplever en meget stor loyalitet fra vore mange Partnere, og har i 2012 øget antallet fra 35 til 59, hvilket vi er meget glade og stolte over. Vi arbejder hele tiden for den bedste eksponering af de mange Partnere, hvilket sker via omtale i den lokale ugeavis, indrykning af helsides annoncer, flere ugentlige nyheder på vores hjemmeside og på vores officielle Facebook side.
Netop vores nye hjemmeside, der gik ONLNE den 8. september, har fået mange store roser, endog af eksperter på området.
Vi er ligeledes med på de sociale medier med vores officielle Facebook side, der er meget besøgt. Her kan nævnes, at vi i en uge nåede ud til ikke mindre end 1919 personer, via vores nyheder på siden, og at "Top 4 nyhederne" er set af 443, 399, 286 og 283 personer
Vi har oplevet medlemsfremgang på mere end 30 %, og stiller her efter jul med ikke mindre end 3 hold i U10 drenge.
Her er oplistet lidt af de tiltage vi i FIF Håndbold har igangsat i året der er gået:
- Vi var i april arrangør af en Ungdomslandskamp for Dame U-17 som i Han Herred Fritidscenter mødte Tyskland
- U18 Pigerne var i Finalen i Sparekassen Himmerland Beach Handball Cup og var meget tæt på at kvalificere sig til DM
- Den 2. august var vi arrangør af en opvisningskamp, mellem de to Herreligahold Aalborg Håndbold og Skanderborg, med flere end 150 tilskuere på bænkene i Han Herred Fritidscenter
- Den 16. augustvar vi i Team Vest Han Herred regi, arrangør af en opvisningskamp mellem de danske mestre fra Randers HK og SK Århus
- Den 29. august havde vi besøg, af en af verdens bedste mandlige håndboldspillere, Kristian Kjelling, som var inspirator for mere end 50 unge spillere mellem 9-13 år.
- Den 4. september inviterede FIF Håndbold alle elever i 0. klasse til U-6 håndbold og leg i Han herred Fritidscenter
- Vi havde ligeledes den 4. september inviteret alle elever i 1. og 2. klasse til U-8 håndbold
- Den 15. november havde FIF Håndbold besøg af den tidligere landsholds- og FIF Håndbold spiller Rikke Nielsen, der trænede med U10 og U12 spillerne, og efterfølgnende signerede sin nye bog.
FIF Håndbold ville ikke være muligt at drive, uden de mange frivillige, som dag efter dag, uge efter uge yder en kæmpe stor indsats, for de mange spillere i klubben.
Det er ej heller muligt at udvikle FIF Håndbold, og det ønsker vi hele tiden, uden den store og loyale kreds af Partnere som støtter FIF Håndbold
Med håb om et fantastisk Godt Nytår for alle med interesse for FIF Håndbold
På bestyrelsens vegne
Mogens Bay Formand
|
|