Op og ned for U-15 drenge!

U15drA DSC3721

U15drB DSC3724

Fjerritslevs U-15 drenge fra 2. div. er ikke vant til at tabe kampe, men ikke desto mere var det lige præcis det, de gjorde, lørdag hjemme mod Nøvling.

 Ingen grund til at smide det helt store referat efter jer kære læsere. Det var en kamp til papirkurven, hvor meget lidt fungerede. Coach må ikke have været tydelig nok i sin kommunikation inden kampen, om hvor KLAR drengene skulle være for at få point med ud af det opgør.

Forsvaret sejlede hele kampen igennem, og ingen eller få redninger fra keeperne de første små 35 min. I kampens sidste 15 min. fik Benjamin dog bedre fat i målet, hvilket var godt at se, men lige lidt hjalp det.

Nøvling var bare mere klar og evnede hele tiden at udnytte vores skrøbelige forsvar. Oliver var feberramt og prøvede, men kom hurtigt ud på bænken, han var helt færdig. Alfred og Kirch forsøgte sig flittigt, og selvom de bestemt ikke lykkedes med alt, var det dejligt at se dem tage ansvar og konstant true gæsterne. Victor Rødbro var angrebsmæssigt i plus, men ligesom de øvrige havde han det meget svært i forsvaret. Ja, selv Kjær, som altid er garant for en solid forsvarsindsats, mindede lidt om Bambi på glatis. Én af disse dage, som alle hold har og får med jævne mellemrum.

Anderledes glædeligt var det at følge U-15 drenge B, som smadrede Vester Hornum søndag formiddag med hele 18-8. En sejr, der nemt kunne have været 10 mål større, hvis ikke det havde været for gæsternes målmand, som havde en umanerlig god dag på kontoret.

Drengene spillede sindssygt flot og varieret håndbold med bare to tekniske fejl i hele opgøret. Afleveringerne sad i skabet, og spillet blev flot sat op i første omgang af Brix, dernæst Stentoft og Anton. ”De Blå” havde inden opgøret fået at vide, at vi ville se dem bruge alle de ting, de havde lært, i denne kamp.

Og det gjorde det! Selvom de brændte alt for meget, tilspillede de sig et hav af åbne chancer ved hjælp af mange forskellige angrebsåbninger. Timingen og tempoet sad i skabet, hårde præcise afleveringer og forsvindende få fejl, resulterede da også i en storsejr, som blev grundlagt efter pausen.

Stentoft var skarp i kontrafasen, og JC i målet leverede flotte udkast. Forsvaret tacklede godt af og var aggressive. Ellehammer, August, Brix og Jæger var ekstra på dupperne overfor gæsternes hårdt skydende bagkæde. De fik simpelthen ingen ro, når de bare overvejede at nærme sig tre-meterlinjen. Som små glubske løver sad drengene i struben på udeholdets fortvivlede spillere, dog uden at gå over stregen.

På trods af de mange ”missere” på gæsternes keeper (og det var ALLE spillere, over en bred kam, der brændte), så var det, ud fra et håndboldfagligt synspunkt, en mega flot kamp af ”de blå” smølfer. Højt niveau i en B række, hvilket også blev kommenteret af gæsternes træner.

Temaet bag var i hvert fald stolte!!

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Erik Sahl
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev tryk
  • Himmerland forsikring
  • inelco heaters
  • HJN Auto nissan
  • sparekassenvendsysselny
  • Bejstrup Skilte og reklame
  • placeofbeauty
  • slagter palle
  • Klim El
  • inelco grinders
  • hotel højgaarden
  • Midvejs Auto
  • Meny
  • Klim Sparekasse 315x120
  • rønnes Hotel
  • Thisted fjerritslev cementfabrik
  • Gedsted Autohandel
  • Thisted Bryghus
  • MP Advisors
  • agesenel
  • renes vin og grønt
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • min kobmand 315x120
  • botilbuddene nordenfjords
  • Thorupstrand fiskehus
  • ck montage
  • edb center
  • GØTTRUP ØSTERGAARD AGRO ApS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold