Champagnebold i Fort Han Herred!

jyllserie DSC5901

“De Blå” JS herrer var fredag aften i ilden hjemme mod Aalborg HK.

Til aftenens kamp blev der i optakten, i bedste Jørgen Clevin stil, tegnet og fortalt i klublokalet. Taktikken skulle helt på plads og sidde printet fast i spillernes hoveder inden kampstart. Drengene forstod budskaberne og var mere end almindelig klar til opgaven.

 Fra start af blev det hurtigt klart for enhver, med en lille smule håndboldindsigt, at denne kamp kun kunne gå én vej. Hjemmeholdet sprudlede og funklede og ramte sæsonens hidtil bedste indsats.

Brix i buret var flyvende, “Køleskabet og Kummefryseren”, personificeret ved Skak og Mads, stod stærkere end den danske Bøg, side om side og uddelte håndmadder og aflyste enhver indtrængen i midt-zonen. Især Mads gik helt amok og nærmest jagtede Aalborg HK spillerne rundt, så snart de nærmede sig tre-meteren.

Men generelt var det alle mand, der leverede et helstøbt arbejde i defensiven. “Mini” med sin sparsomme størrelse pakkede sin direkte modspiller ned i stort set hele kampen. Christian Krogh var ligeledes klog og forudseende i sit forsvarsspil!

Hvis forsvaret og målmandsspillet var i top, findes der vel næsten ikke superlativer nok, der kan beskrive angrebsspillet. Hold da op hvor det svingede og gyngede fra start til slut. “Mini” var sikkerheden selv fra sin venstre fløj, Christian Krogh styrede spillet med elegance og scorede, når han havde lyst, og Rasmus Kronholm havde slet lyst til at misse nogle af sine tre afslutninger.

jyllseriekamp DSC1008

De to bombere, Lynge og Magnus leverede med afstand deres bedste kamp længe set. Næsten ingen fejl eller missere og hele 9 kasser hver deres hænder. Førstnævnte gjorde, som det passede ham og “mishandlede” bolden i kassen ved flere lejligheder. Sidstnævnte spillede klogt og disciplineret i samtlige minutter, han var på banen. Magnus og Christian Krogh havde desuden et rigtig godt blik for Mads på stregen, og fodrede ham flere gange med frække indspil. Mads brændte også en vanvittig flot kamp af i Fjerritslev offensiven. Stærk, som en okse, kom han hurtigt fri af forvaret og scorede på næsten alle sine afslutninger.

Ved halvleg var “De Blå” foran med 14-8, og denne tendens forsatte bare i et højere tempo i hele anden halvleg. Gæsterne blev sendt hjem til Jomfru Ane Gade med en “sæk” på hele 37-23.

Vi bevarer dog forsat fødderne på jorden, for vi er helt bevidste om, at tingene og spillet hurtigt kan ændre sig. Men hvis drengene leverer på det her niveau (mindre kan faktisk gøre det), skal modstanderne “dælme” være gode for at vinde over os.

jyllseriekamp DSC0986

(Fra Redaktionen takker vi Københavneren for endnu et farverigt og spændende beretning. Et indlæg, som tydeligt viser, at H.C. Andersens talegaver ikke er gået ham ramt forbi. ) :-D

Kampen i tal.

Fjerritslev Håndbold - Aalborg HK 2
37 - 23
(14-8)

Mål:
Magnus, 9
Lynge, 9
Christian H, 6
Mads, 5
Mini, 4
Rasmus Kronholm, 3
Rasmus Kirk, 1

Flemming Brix, redningsprocent, 44! Igen flot!!!!

Der var mange, der kandiderede til kampens spiller, men Mads tager prisen for en stor indsats i begge ender af banen.

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Erik Sahl
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev tryk
  • Himmerland forsikring
  • inelco heaters
  • HJN Auto nissan
  • sparekassenvendsysselny
  • Bejstrup Skilte og reklame
  • placeofbeauty
  • slagter palle
  • Klim El
  • inelco grinders
  • hotel højgaarden
  • Midvejs Auto
  • Meny
  • Klim Sparekasse 315x120
  • rønnes Hotel
  • Thisted fjerritslev cementfabrik
  • Gedsted Autohandel
  • Thisted Bryghus
  • MP Advisors
  • agesenel
  • renes vin og grønt
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • min kobmand 315x120
  • botilbuddene nordenfjords
  • Thorupstrand fiskehus
  • ck montage
  • edb center
  • GØTTRUP ØSTERGAARD AGRO ApS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold