Hej
FIF Håndbold afholder nu på søndag, den 13.marts, et KÆMPE hjemmestævne, med ikke færre end 11 kampe, startende kl. 09.00, og det hele slutter først kl. 21.00.
FIF Håndbold formand Mogens Bay ”Vi har en strategi, at vi i hver sæson vil afholde to såkaldte Event-hjemmestævner, hvor vi virkelig gir den gas, som var det en ligakamp med hvad der tilhører af show”
Vi har lejet en Indløbsportal, med lysshow og røgmaskiner, så når holdene løber på banen vil alt lyset i hallen blive slukket, og et inferno af lysshow, røg og musik vil møde spillerne.
Der vil være præsentation af holdene fra speaker og der spilles musik ved alle scoringer samt i pauserne.
Vi vil i alle kampe kåre ”Kampens spiller” fra både ude- og hjemmeholdet, som vil få overrakt fine gaver fra vores Hovedsponsor Jutlander Bank, samt fra FIF Håndbold.
Der vil hele dagen ligeledes være Tipsdyst, hvor man kan tippe på kampens vinder og der vil efter hver enkelt kamp blive udtrukket minimum 3 vindere der vil få overrakt en gave. Der er blandt andet gavekort på kr. 200, kr. 300,- og flere på 500,- kr. samt gavekort på avisabonnementer, pålægskagemænd, ”rigtige” kagemænd, dame/herreklip, smagsoplevelser med is, biografbilletter, og blandt alle deltagere trækkes der lod om hovedgevinsten som er et rejsegavekort på hele 4000 kroner fra Suncharter.
Klubbens hovedsponsor Jutlander Bank vil fra klokken 10-14 være tilstede i foyeren, hvor man blandt kan vinde biobilletter og billetter til Aalborg Håndbolds kampe i slutspillet.
Han Herred Hallen vil være fyldt op med et KÆMPE Legeland fra kl. 10.00 – 13.00. Der er simpelthen GRATIS entré for alle børn, som har lyst til at forlystre sig i dette KÆMPE Forlystelsesland med hoppeborg, Strand hoppeborg, Klatre-pyramide, Rodeo Tyr og Sumodragter
Klubbens U8 spillere vil kl. 14.45 spille opvisningskampe og i U10 og U12 rækkerne vil der før hver kamp blive kåret årets spiller.
Mogens Bay ”Vi håber at rigtig mange forældre, bedsteforældre, søskende og andre med interesse for FIF Håndbold vil bakke op og bruge nogle timer sammen i Idrætscenter Jammerbugt Fjerritslev, for der er ingen tvivl om at alle spillerne vil få en super oplevelse, selvfølgelig med masser af håndbold.”
Kampprogrammet søndag den 13. marts: kl. 09.00 U-10 Drenge C – FIF Håndbold – Løgstør HK kl. 09.45 U-10 Pige B – FIF Håndbold – Løgstrup G&IF kl. 10.30 U-10 Drenge A – FIF Håndbold – Nors BK kl. 11.15 U-12 Pige C – FIF Håndbold – Skovsgaard/Brovst KFUM kl. 12.05 U-14 Drenge B – Team Vest Han Herred – Blære/Hornum S & IF kl. 12.55 U-16 Pige B – Team Vest Han Herred – Hjørring Håndbold kl. 14.00 U-12 Drenge A – FIF Håndbold – Løgstør HK kl. 14.45 Opvisningskampe U8 drenge og piger kl. 15.15 U-18 Pige A – Team Vest Han Herred – Mariager IK kl. 16.15 U-16 Pige B – Team Vest Han Herred – Gandrup/Holtet kl. 17.15 U-16 Drenge A – Team Vest Han Herred – Rebild Håndbold kl. 18.15 U-18 Drenge A – Team Vest Han Herred – Aars HK
|