Hej
Til Sommer By Night i Fjerritslev, der finder sted i aften, er FIF Håndbold tilstede med masser af spændende aktiviteter.
I krydset Østergade, Vestergade og Søndergade udfor Matas og kroen opstilles en Streethandball bane, hvor alle med interesse kan forlyste sig med Streethandball, som spilles på ét mål og med en blød bold. Her kan alle uanset niveau og færdigheder deltage.
Det store oppustelige FIF Håndbold telt er selvfølgelig også med, hvorfra Discjockey Andreas Zacho vil spille masser af sommerhits.
Som kun en af to klubber i Danmark råder FIF Håndbold over to kæmpe Rebounders, som hver måler 2,5 meter i både bredden og højden, og en af dem vil også være med på fredag.
Dette er en form for trampolin, hvorpå man kan kaste bolden ind på, og hvorpå den hurtig kommer retur, så den kan bruges som en "til spiller"
Formand i FIF Håndbold Mogens Bay "Vi forsøger hele tiden at udvikle vores forening og være innovative, og da vi så disse Rebounders, som er et super træningsredskab, som kan bruges både i afleveringsøvelser, i skudtræningen og i kontratræning slog vi til og fik dem fragtet fra Polen til Fjerritslev"
Foto: Erik Sahl
|