Hej
Til søndagens storskærms arrangement i Han Herred Fritidscenter, er der rigtig fine præmier at vinde, så der er al mulig grund til at møde op.
"Vores hovedsponsor Jutlander Bank A/S har lavet en tipskupon som skal afleveres i pausen i Danmarks kamp, og hvor vinderne umildbart efter kampen vil få overrakt præmierne."
"Der er rigtig fine gevinster, blandt andet gavekort til Fjerritslev Handelsstandsforening, biografbilletter og vingaver, så udover at se Danmarks åbningskamp mod Makedonien sammen med andre, så kan man også være heldig at få en fin gave med hjem" siger formand i FIF Håndbold Mogens Bay
Arrangementet er kommet i stand via Jutlander Bank A/S og deres samarbejde med Totalkredit, som er hovedsponsor for de danske mandlige landshold.
Han Herred Fritidscenter har tændt grillen og sælger både pølser, øl og sodavand, samtidig er der åbent i cafeteriet, hvor der sælges slik og Slush Ice
Program søndag: kl. 18.00 Kampen Østrig – Tjekkiet vises på storskærm kl. 20.00 EM optakt TV2 vises på storskærm kl. 20.25 Åbningskampen Danmark – Makedonien vises på storskærm
Der er GRATIS adgang, så mød bare op og få en festlig håndboldaften i godt selskab.
|